Midt imellem virkelighed og drømmeland mødes vi af et svævende, halvtransparent og lysende væsen. Det bevæger sig i små ryk op og ned, det lyser op og byder dig ind under dets hvælvede krop, hvor du ikke helt ved om du skal føle dig tryk eller i farer.
I drømmetydningens verden er det, at blive stukket af en brandmand forbundet med stor smerte, og et tegn på at noget er alvorligt galt… Og det er der, alt det plastik som min brandmand er skabt af er affald, affald som kunne være endt i skove og hav, men som nu svæver sælsomt rundt midt imellem….
De blev skabt af en metal-krop, og syet af plastaffald fra byggepladser (folier, strækplast, bobleplast mm), og polyester-genbrugstekstiler fra tekstilindustrien, Lilly Brudekjoler.
Jeg samarbejdede med dygtige elever fra DHE i Skjern (Design og håndværks efterskolen) om at sy de mange, lange tentakler. Derudover var hele min familie involveret, mor, far, børn og mand.
Udstillet til Vinterlys Lysfestival i Skjern i 2023
Mennesket har til alle tider været afhængig af lys og varme fra solen og fra ilden.
”Livets lys” – installationen symboliserer skabelse, livet/lyset og forgængeligheden, den cyklus som alt levende skal igennem og forholde sig til.
Ligesådan er lanternerne skabt sammen med børn og unge, de tændes, nydes en stund, når de er brændt ud vil de kompostere eller blive spist af skovens dyr, dermed kommer de til at indgå i naturens kredsløb.
Lanternerne udstilles til Vinterlys Festival i Fredsskoven, Skjern d. 18. – 26. februar 2023.
Af sikkerhedsmæssige årsager benyttes der LED-lys i lanternerne under udstillingen.
Natte - trisser
Flygtige tanker
Stroboskop glimt i mørket
Slår smut imellem hjernekamrene
Minder træder frem og forsvinder
Et sitrende øjenlåg
Tanketomme tønder buldrer
Det spirende skrøbelige sind
Fintformede porøse kronblade
Skråer så let
Bekymringernes holdeplads
For finurlige køretøjer
Flyvemaskiner summer i ring
Verdens vrede flår stykker af
Står du endnu
Please don’t breake!
En kølig salt-brise fra vest
Skaber nye strømninger
Blæser det hele væk
Det spirer frem på ny
Alt går i ring
Hvornår går det væk
Ser bladenes vibrationer
Hjertet falder til ro
I den fugtige muld under birkene
TÆNK du er her
tænk DU er her
tænk du ER her
tænk du er HER… endnu!
Please don’t breake - Værkserie fra 2023
Værkerne er et humoristisk, psykologisk billede på den frygt vi, som forældre, bærer i vores hjerte og sind.
Så snart vores børn undfanges starter bekymringerne…
I en foranderlig verden påvirkes vores børn af arv og miljø, og nu, som aldrig før, af hele verdenssituationen, verdenssundheden og digitaliseringen.
”Please don’t breake” børn og unge! Lad jer ikke bøje eller hæmme af alt det udefrakommende!
I er stærke og bøjelige som træer, tilpasningsparate individer, måske der brækker en gren i stormen, men i vokser jer smidigt stærkere.
Værkerne er malet med oliemaling på lakeret lærred.
Atelier Aharkes
tlf. 3029 9737
Cvr. 41911441
Mail: mail@aharkes.dk